Vandværkets kontrol af målerne

Jævnfør regulativ for Hørup og Høruphav Vandværk A.m.b.a. er følgende gældende:

Pkt. 9.14     Måleteknisk kontrol 
Afregningsmålere, der anvendes som grundlag for betaling af driftsbidrag, skal opfylde de krav og underkastes den måletekniske kontrol, der er fastsat af Sikkerhedsstyrelsen om måleteknisk kontrol med målere, der anvendes til måling af forbrug af varmt og koldt vand.

Vandværkets kontrolsystem er baseret på statistisk stikprøvekontrol jævnfør Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelse, og det betyder i praksis, at der senest 9 år efter installation af den første måler i et parti skal foretager en stikprøvekontrol på et antal målere fastsat ud fra partiets størrelse. 
Såfremt de udtrukne målere består kontrollen, vil alle målerne i partiet være godkendte til yderligere 3 eller 6 års drift før næste kontrol alt efter, om afvigelserne ligger indenfor grænsen for brugte målere eller indenfor grænsen for nye målere.
Såfremt de udtrukne målere ikke består kontrollen, skal samtlige målere i partiet udskiftes.